torsdag den 19. januar 2017

Værd at vide, når hunden har smerter

Sådan vurderer du hundens smerter
Smerter du selv kan behandle
Dyrlægens behandling

Læs om hundens smerter og om hvornår, det er nødvendigt at søge dyrlæge. Og om i hvilke smerter, du selv kan klare.

Det er forkert at tro, at dyr opfatter smerter anderledes end mennesker. Men der kan naturligvis være individuelle forskelle, ligesom man ser det hos mennesker. Smerter er både for mennesker og dyr noget ubehageligt. Smerter er noget, man kan mærke, men det har også noget med fornemmelser at gøre. Fremfor alt er det kun noget, der kan forklares af den, som oplever smerterne.

Smerter er en meget kompliceret proces, som har elementer fra nervesystemet, men der er også elementer af erfaring. Dette gør sig især gældende, når man tænker på reaktionen på smerter og forventningen til smerter. På den måde er der heller ikke forskel på dyr og mennesker. Hvis man dag efter dag tilføjer dyr smerter, f.eks. ved at give indsprøjtning, så betyder dyrets erfaring, at reaktionerne bliver voldsommere og voldsommere.

Manglende erfaringer med smerter gør omvendt, at børn eller unge dyr kan have vanskeligt ved at give korrekt udtryk for smerter. Du skal tænke på dette, hvis du har en hundehvalp, som endnu ikke har lært at give udtryk for sin smerte.

Sådan vurderer du hundens smerter 
Det er meget vanskeligt at vurdere, hvor stærke smerter en hund har eller måske kan forventes at få. Der findes ingen målemetoder til vurdering af smerter, og vurderingen er derfor afhængig af, at du kender hunden og dens reaktioner på smerter, Mundimascota.ch.

Vær opmærksom på, at hunde fortsat vil logre med halen som svar på kommandoer eller berøring, selvom de har moderate til svære smerter. Derfor må logren ikke opfattes som en smertefri situation. I tilgift til de omtalte smertetegn vil nogle hanhunde få penisfremfald.

Smerter kan vurderes efter en smerteskala med 10 trin, der tager hensyn til dyrets reaktioner og andre udtryk.

0 - Overhovedet ingen smerter
Hunden løber, leger, spiser, hopper. Sidder og går normalt. Sover godt og drømmer. Den giver dig normal, kærligt respons. Pulsen er normal, men kan være forhøjet på grund af ophidselse. Hunden passer sin pels, når den ikke har smerter. Appetitten er normal. Hvis den opfører sig forskelligt fra dette, kan det skyldes optagethed eller nervøsitet - f.eks. fordi den er på hospital.

1 - Sandsynligvis ingen smerter
Hunden ser ud til at være normal, men bedømmelsen er ikke så ren i kanten som ovenfor . Pulsen bør være normal eller let forhøjet, hvis den er ophidset.

2 - Let ubehag
Hunden spiser og sover, men drømmer måske ikke. Den halter måske let eller modsætter sig, at man rører et operationssår. Men den udviser ikke andre tegn på ubehag og er ikke nedtrykt. Vejrtrækningen kan være lidt hurtigere, pulsen kan være forhøjet. Hunden vil oftest stadig logre.

3 - Lettere smerter
Hunden halter eller beskytter sår. Bugen kan være let opknebet, hvis den har smerter i maven. Hunden ser lidt nedtrykt ud og kan ikke finde hvile. Den ryster eller sitrer måske og ser ud til at være interesseret i føde. Men den spiser kun lidt og kræsent. Der kan være tale om en udvikling fra 2. trin, så den forandrer sig fra at være tilpas til at blive urolig - som hvis en smertebehandling holder op med at virke. Vejrtrækningen kan være forøget og lidt overfladisk, og pulsen kan være forøget eller normal. Hunde kan logre, selv når de har smerter, og er det er derfor ikke udtryk for, at hunden er tilpas.
SKAL HAVE SMERTEBEHANDLING.

4 - Lette til moderate smerter
Hunden modsætter sig, at du berører det sted, der gør ondt. Bugen er øm eller spændt, og den går udstrakt på alle fire ben. Den kigger efter eller slikker og sutter på det smertefulde område. Hunden sidder eller ligger på maven og ruller sig ikke afslappet sammen. Den bliver måske liggende uden at bevæge sig i adskillige timer, da bevægelse udløser smerter. Den sitrer eller ryster måske. Den kan være interesseret i føde - begynder måske at spise, men stopper efter et par bidder. Vejrtrækningen kan være forøget og overfladisk. Pulsen er forøget eller normal. Pupillerne er muligvis store og åbne. Hunden småpiber eventuelt, den rejser sig langsomt, halen hænger. Den lægger ikke vægten på det ben, der gør ondt, eller støtter kun på tåen. Dyret kan være noget nedtrykt.
SKAL HAVE SMERTEBEHANDLING, og der bør søges dyrlæge

5 - Moderate smerter
Tilstanden er forværret i forhold til stadium 4. Hunden er utilbøjelig til bevæge sig, den er nedstemt, spiser ikke og vil evt. bide efter dig, hvis du nærmer dig det smertefulde område. Hunden vil muligvis sitre, ryste med hovedet og skrige, hvis man forsøger at flytte den eller blot nærmer sig. Den beskytter tydeligt bugen, hvis smerterne stammer herfra, eller den bærer ikke vægt på det syge ben. ørene kan være trukket tilbage, puls og vejrtrækning forhøjet og pupillerne åbne. Hunden er uinteresseret i føde, vil ligge, men sover ikke rigtigt, eller står i bedestilling, hvis den har bugsmerter.
SKAL HAVE SMERTEBEHANDLING, og der SKAL søges dyrlæge

De følgende skalatrin drejer sig kun om dyr, der skal være i intensiv dyrlægebehandling:

6 - SOM 5, men
Hunden kan hyle eller skrige uden grund, eller hvis den forsøger at bevæge sig. Pulsen er forhøjet. Vejrtrækningen kan være forhøjet og overfladisk. Pupillerne kan være åbne.
SKAL HAVE KRAFTIG SMERTEBEHANDLING af dyrlægen

7 - Moderate til stærke smerter
Hunden har samme symptomer som på stadierne 5 og 6, men er meget nedstemt og uinteresseret i omgivelserne. Den tisser og har diarré og gør ikke forsøg på at flytte sig. Den vil skrige, hvis den flyttes, og den piber spontant eller kontinuerligt. En gang imellem er den tavs. Puls og vejrtrækning er forhøjet, blodtrykket kan være forhøjet, og pupillerne kan være helt åbne.
Kræver MEGET EFFEKTIV SMERTEBEHANDLING, dyrlægebehandling under indlæggelse

8 - Svære smerter
Symptomer som 7, men hundens skrigen og hylen er mere fremtrædende, og den er så optaget af smerten, at den ikke bemærker andres tilstedeværelse. Den kan også traske hvileløst rundt. Ved traumatisk eller neurologisk smerte vil hunden måske skrige, når man nærmer sig. Den har høj hjertefrekvens med øget vejrtrækning og brug af bugmusklerne. Blodtrykket er forhøjet.
HØJE DOSER SMERTEMEDICIN, intensiv dyrlægebehandling

9 - Svære til uudholdelige smerter
Hunden reagerer som på stadium 8, men den er samtidig unormalt følsom. Den sitrer ufrivilligt, hvis man rører den del af kroppen, der er tæt ved skadestedet. Den har neurologiske smerter (klemt nerve, eller betændelse omkring nerven) eller svær betændelse ethvert sted. Behandles med høje doser morfin eller fentanyl.
DET KAN VÆRE UMULIGT AT KONROLLERE SMERTEN, og hunden skal muligvis bedøves, mens årsagen til smerterne findes og fjernes Disse smerter kan være dødelige og kræver intensiv dyrlægebehandling

10 - Uudholdelige smerter
Hunden reagerer som på stadium 9, men den skriger gennemtrængende eller er næsten i coma. Den er unaturligt følsom for berøring, og smerte udløses uanset, hvor du rører hunden. Hele kroppen ryster. Selv meget høje doser morfinpræparater lindrer ikke denne smerte. Patienten skal bedøves, mens årsagen findes og fjernes.
DET KAN VÆRE UMULIGT AT KONTROLLERE SMERTEN. Disse smerter kan være dødelige og kræver akut, intensiv behandling,

Sådan behandles smerter 

Der findes en lang række muligheder for at behandle smerter hos dyr. Det er langt lettere at behandle smerter hos dyr, før de opstår, end når de er opstået. Når et dyr f.eks. bliver opereret, får det normalt både smertebehandling før, under og efter operationer, så det på den måde holdes så smertefri som muligt.

I andre sammenhænge, f.eks. hvis en ældre hund skal på jagt, kan det være af stor værdi at give et smertestillende midler, så dyret ikke får ømme muskler og led.

Smerter du selv kan behandle
Du bør kun selv behandle dyret, hvis du er nogenlunde sikker på, hvad det er du behandler. Du kan uden at spørge en dyrlæge til råds behandle:

· Smerter efter slag
· Smerter efter forvridning
· Smerter efter overanstrengelse
· Smerter i forbindelse med infektioner (se efter feber og husk, at smertemidlerne virker febernedsættende)

I disse tilfælde kan du anvende følgende præparater, som også bruges til mennesker:

· Acetylsalicylsyre (Kodimagnyl®)
Dosering: 15 mg/kg legemsvægt 2 - 3 x daglig

· Ibuprofen
Dosering: 1 mg/kg legemsvægt 3 x daglig

Det hjælper ikke at overdosere, da det kun forværrer eventuelle bivirkninger.

Du skal ikke give hunden Paracetamol (Panodil® o. a.) eller Naproxen, da der er risiko for forgiftning, idet dyr omsætter og udskiller stofferne langsomt. Har du eventuelle receptpligtige smertemidler i hjemmet, må du ikke give dem til hunden uden samråd med dyrlægen. Der findes adskillige velegnede smertemidler til dyr, men de er alle receptpligtige.

Dyrlægens behandling 
Alle smerter, der skønnes at være stærkere end trin 3 på smerteskalaen, skal behandles af en dyrlæge. Med sit kendskab til smertestillende medicin har dyrlægen mulighed for at dosere medicinen korrekt og ofte i en kombination af forskellige typer smertemidler, så bivirkningerne bliver så få som muligt. Under indlæggelse på dyreklinik eller dyrehospital har dyrlægen og veterinærsygeplejerskerne desuden mulighed for at anvende forskellige mere avancerede teknikker. Det kan være kontinuerlig indsprøjtning, plasterbehandling eller rygmarvsbehandling.

Når hunden sendes hjem, udskriver dyrlægen ofte en recept på et smertestillende middel. Der findes adskillige velegnede smertemidler til dyr, men de er alle receptpligtige.

Værd at vide om ørelidelser hos hunde

Om de ørelidelser, din hund kan komme ud for, og om hvad du selv kan gøre.

Øret består af tre dele:
· Det ydre øre - ørelap og øregangen ned til trommehinden
· Mellemøret
· Det indre øre

Ørelappen og øregangen er beklædt med hud, som resten af kroppen. I forbindelse med hudsygdomme er det kun det ydre øre, som er interessant. Hudsygdomme, som ses på kroppen, kan også ses i ørerne. Således har hunde med allergi ofte øregangseksem. Man kan endda se allergiske hunde, som kun reagerer med eksem i ørerne.

Har hunden smerter i øregangen, vil den reagere med ømhed, hvis du masserer øregangen (den trækker hovedet bort fra hånden). Har hunden kløe i øregangen, vil den reagere med "velvære", når du masserer øregangen (den læner hovedet mod hånden).

Infektioner
Man kan se infektioner i ørerne med parasitter, svampe eller bakterier. øregangs-betændelse kan også skyldes øremider, som især er et problem hos hvalpe. Man kan se fremmedlegemer, for eksempel græsavner, i ørerne.

Den hyppigste årsag til øregangsbetændelse hos hunde er allergi, allergi med gær-svampe- eller bakterieinfektion. Dannes der pus ved øregangsinfektion, skal behandlingen indledes med undersøgelse og oprensning. Hunden skal bedøves. Når der er pus i øregangen, virker antibiotika i øredråberne ikke.

Hunde med skab vil for det meste starte med at klø sig ved ørerne og få skorper på ørelappens yderside langs den bageste rand.

Ørevoks
Hunde, som danner meget ørevoks, bør regelmæssigt (ugentligt) have renset ører med et velegnet ørerensemiddel som for eksempel EpiOtic ®.

Blodøre (Othæmatom)
Blodøre er en ansamling af væske i ørelappen mellem brusk og hud. Vædsken er ofte blandet med blod, men kan variere i udseende fra
· helt vandklar
· gullig
· vandig blandet med blod
· rent blodig.

Der er forskellige teorier om, hvordan et blodøre opstår. Men i de fleste tilfælde er der tale om en form for allergisk reaktion. Et blodøre opstår pludseligt, og man kan se en spændt, vædskefyldt hævelse på ørelappen. Ofte er huden hævet over hævelsen. Afhængigt af, hvor spændt hævelsen er, kan der være ømhed.

Golden retrievere og schæfere over 6 år får oftest blodøre.

Blodøre behandles med operation.

Information om hunde og hundehold i Danmark

Klare, blanke og åbne øjne uden udflåd og tegn på smerte. Sådan skal hundens øjne se ud for at være normale.

Du kan måske se en lille smule gråligt udflåd i de inderste øjenkroge, specielt om morgenen. Men du må ikke få det indtryk, at øjnene løber i vand, for så er der et eller andet galt. Det er enten fordi, din hund/kat danner for mange tårer, eller at tårerne ikke løber den rigtige vej gennem tårekanalerne.

Når du om morgenen renser hunden øjne for den lille smule gråligt udflåd, som vi tit kalder "søvn", så må det ikke gøre ondt på din kat/hund. Også det vil være et tegn på, at et eller andet er galt.

Øjet er beskyttet af de knogler, der danner øjenhulen. Den er ligesom tårefilmen og øjenlågene en del af den naturlige beskyttelse. Hos hunden er der en lille muskel, som kan trække øjeæblet tilbage i øjenhulen, hvis det gør ondt. Kommer et eller andet hen mod øjet, så lukker øjenlågene i per refleks. Samtidig trækker den lille muskel øjeæblet tilbage i øjenhulen.

Din hund har tre øjenlåg: Et øverste og et nederste, lige som du selv har, men derudover et tredje øjenlåg, der sidder i den inderste øjenvinkel. Når øjeæblet trækkes tilbage i øjenhulen, så kører det tredje øjenlåg (blinkhinden) hen foran hornhinden - næsten som et viskerblad på en bil. På den måde kan øjet selv skubbe uønskede ting væk fra øjet.

Sygdomme i øjet

Betændelse i øjenlågskirtler
I øjenlågene sidder omkring 30 små kirtler. Der kommer tit betændelse i disse kirtler, så de hæver og bliver lidt ømme. Hvis der kun er ganske lidt irritation, kan du bruge apotekets øjenbadevand. I løbet af få dage skal det være bedre, ellers skal der mere behandling til, og så må du til dyrlæge.

Hvis din hund er ved at blive ældre, så se efter, om der skulle sidde vorter på øjenlågskanterne.
Sådanne vorter kan irritere øjnene og somme tider gøre, at der direkte kommer et sår på hornhinden.
Så hvis du ser sådanne vorter, skal du sammen med din dyrlæge overveje, om de skal fjernes eller ej.

Krængende øjenlåg
Øjenlågenes indersider er glatte og fine, så de kan køre hen over hornhinden uden at irritere.
Men specielt det nederste øjenlåg kan krænge lidt indad. På den måde kører der hår op og ned af hornhinden, hver gang hunden blinker. (Du ved selv, hvor generende det kan være, hvis du har et hår i øjet.) øjet vil løbe i vand, og der kommer måske også pus. En sådan indadkrængning kan kun helbredes ved en lille operation.

Hunde kan have udadkrængning af de nederste øjenlåg. Så kan man se mere af det røde i øjet end ellers, men dyret er ikke så generet af denne tilstand som af indadkrængning. Det kan evt. rettes ved en lille operation.

Hårirritation af hornhinden
Hår, der vokser forkert, og derfor kommer ind på hornhinden, kan give megen irritation i øjnene.
Enkelte gange vokser der et lille stift hår direkte ind mod hornhinden. Den slags hår generer øjet så meget, at øjet lukkes mere eller mindre, fordi det gør ondt.

Betændelse i bindehinden
Mellem øjenlågene og øjeæblet sidder bindehinden (den vi normalt kalder for "det røde i øjet") .
Bindehinden er en slimhinde, og da den hele tiden er i kontakt med luften, kommer der ofte betændelse i den. Symptomerne er et gulligt eller grønligt udflåd fra det ene eller fra begge øjne.
Hvis hunden ikke er særligt generet af dette udflåd, kan du prøve et i par dage at rense øjnene flere gange om dagen med apotekets Natriumklorid øjenbadevand. Hjælper det ikke i løbet af 2-3 dage, så skal der kraftigere midler til, som du får på recept fra din dyrlæge.

Hvis din hund går og kniber øjet sammen, så skal du ikke selv begynde behandlingen, men lade din dyrlæge undersøge, hvad forklaringen er.

Allergiske hornhindesygdomme
Hornhinden er den gennemsigtige del af øjenæblet - den del, som peger fremad. Der findes forskellige former for allergiske hornhindesygdomme, som kan medføre blindhed, hvis de ikke behandles. Så hvis din hunds/kats hornhinder ikke mere er glatte og blanke at se på, er det tegn på sygdom, der skal undersøges og behandles.

Sår på hornhinden
Der er ingen blodkar i hornhinden, så heling af sår på hornhinden er tit lidt vanskeligere end andre steder på kroppen. Den hyppigste hornhindesygdom er netop sår. De kan være overfladiske og gøre meget ondt, eller de kan være dybe og gøre lidt mindre ondt. Forklaringen på det er, at langt de fleste følenerver sidder i den yderste tredjedel af hornhinden, der er det mest følsomme område i kroppen.

Den normale hornhinde er cirka 0,6 mm tyk på midten, så et sår kan forholdsvis let betyde, at der går hul på hornhinden, og dermed altså på øjet. Din hund vil holde øjet mere eller mindre lukket, og øjet vil løbe i vand. Du vil kunne se, at der er noget galt. Lad dyrlægen undersøge øjet. Ved denne undersøgelse vil øjet blive farvet med et grønligt stof, der hedder fluorescin. Dette farvestof vil vise præcis, hvor stort og hvor dybt såret på hornhinden er. Og ud fra dette kan dyrlægen så beslutte, hvilken behandling der vil hjælpe dit dyr hurtigst og bedst. Og husk, at selv om det ser ud som om, at smerten bliver mindre, kan det lige så godt være fordi, at såret bliver dybere og dermed farligere.

Grøn stær
Hvis din hund får et "rødt" øje, så er der noget galt. Det kan være tegn på grøn stær, og du skal hurtigst muligt få det røde øje undersøgt, fordi der kan være fare for dyrets syn. Symptomerne er, at øjet bliver meget rødt i den del, der normalt er hvid. Pupillen bliver meget stor, og den trækker sig ikke sammen, når du lyser på den. hunden bliver stille og sover mere end sædvanligt, og hvis du rører ved øjet, gør det sikkert ondt.

Det forhøjede tryk opstår ved, at væsken i øjenkamrene bliver forhindret i at løbe ud. En sådan trykstigning hedder "grøn stær", fordi der sommetider kommer et grønligt skær fra øjet - pupillen er helt åben, og man kan se en refleks fra øjets baggrund. Det er en meget farlig og smertefuld sygdom, og hvis ikke man ret hurtigt får sænket det forhøjede tryk, sker der varige skader på nethinden og på synsnerven.

Regnbuehindebetændelse
En anden sygdom, hvor det hvide i øjet bliver rødt, er regnbuehindebetændelse. Her bliver pupillen lille, og trykket falder inde i øjet fordi de celler, der danner kammervæsken, danner mindre væske end normalt. Det er i langt de fleste tilfælde ikke en betændelse i klassisk forstand med bakterier og med pus. Der er tale om en inflammation - en betændelseslignende proces, der opstår, hvis dit dyr f.eks. får et slag på øjet eller har en eller anden sygdom et andet sted i kroppen. Kræftceller kan også give regnbuehindebetændelse. Disse kræftceller kan enten sidde i øjet selv eller stamme fra kræft i andre dele af kroppen.

Grå stær
Din hund er måske ikke helt ung mere, og når lyset falder på en særlig måde, ser det ud som om øjet har fået et gråligt skær. Det kan være, at det er en almindelig aldersforandring, der ikke generer hundens syn. Men det kan også være, at din hund er ved at få "grå stær". Denne sygdom kan betyde, at din hund kan miste synet, fordi linsen bliver mere og mere grå. Det tilrådes at få øjnene undersøgt af en øjenspecialist eller af en, der har det nødvendige udstyr og den nødvendige erfaring. Det kan komme på tale at operere hunden, hvis synet er i fare.

Hvordan ved jeg, om min hund kan se?

Man skulle umiddelbart tro, at det er ganske let at finde ud af, om hunden kan se. Men faktisk klarer hunden, hvis syn langsomt bliver svagere og svagere, sig overraskende godt i de vante omgivelser. Den vænner sig til at bruge ører og næse som en slags erstatning for synet. Typisk opdager du først, at der er noget galt, når hunden kommer et fremmed sted hen.

Hvis du er i tvivl om dit hunds syn, skal det naturligvis undersøges. Synet er en vigtig sans hos både, og øjnene er komplicerede og sarte. Derfor er det ikke så meget, du selv kan gøre andet end at kontakte en dyrlæge. Det kan være afgørende for dit dyrs syn, at behandlingen fra starten er den rigtige, så lad være med selv at eksperimentere med en eller anden behandling. Lad være med at bruge øjendråber eller anden øjenmedicin, som du eller en anden har fået til en anden. Når du bruger øjendråber eller øjensalve, så lad være med at berøre din hund med tuben eller flasken.
Lad dråben falde ned på øjet.

Er du i tvivl, kan du altid spørge på apoteket eller hos din dyrlæge.