tirsdag den 2. september 2014

West Highland White Terrier


En af de mest populære hunderacer i Danmark er vel nok den lille West Highland White Terrier, der i daglig tale går under navnet »Westien«. Dens ligefremme attitude og lidt »frække« udseende gør, at man ganske enkelt falder for den.
Den taler både til gadedrengen i én selv (– det er nok den strittende hales skyld), og til beskyttertrangen foranlediget af det uskyldsrene blik – uden at jeg dog tror, at den har noget specielt behov for det sidste. Men hvem er den egentlig?

Historie
Hvor usandsynligt det umiddelbart måtte forekomme, er Westien en jagthund! Oprindelig stammer den fra det skotske højland, hvor den anvendes som sådan til jagt af alle former for småvildt sammen med sine »slægtninge« Skotsk Terrier, Carin Terrier og Sky Terrieren. Klimaet i højlandet er råt og koldt, terrænet er meget kuperet og fuldt af klipper, så det man havde brug for var nogle meget hårdføre og udholdende hunde, og det fandt man i de førnævnte.
Racen kom på banen i slutningen af det 19. århundrede, hvor den blev kaldt for en Poltalloch Terrier efter den mand, der havde udviklet den – colonel Edward Donald Malcolm of Poltalloch. På det tidspunkt var farven ikke hvid men holdt i brune og røde nuancer. Hvis der blev født hvide hvalpe, blev de aflivet, for de var nok ikke raske!
Men det fortælles, at colonel Edward Donald Malcolm på en jagt mistede en af sine hunde, angiveligt fordi den blev skudt ved en fejltagelse, da den havde de samme farvenuancer som det vildt, der den pågældende dag blev drevet jagt på. Herefter valgte Malcolm de hvide hvalpe fra, men denne gang ikke til aflivning men derimod til avl, og det skulle være starten på den Westie, vi kender i dag.
Naturligvis er der sket en del ændringer gennem de forløbne 100 år, men det er stadig modellen fra dengang, som beskrives i racestandarden af i dag.
Det skal bemærkes, at kun enkelte Westier i Danmark benyttes til jagt, men flere har dog klaret rævegraven med succes.

Udstilling
Westien havde sin egen klasse for første gang i 1904.
Dengang lagde man meget vægt på, at den havde så meget jagt i sig som overhovedet muligt, hvilket er aftaget ganske væsentligt i dag.
Den er i dag i langt større udstrækning en familiehund og en udstillingshund, end den var tidligere.

Opdragelse
Som alle terrierer har også Westien temperament, og den skal fra den spæde begyndelse have en fast og bestemt opdragelse – absolut ikke noget med slag eller lignende, men en fast og tydelig kommando, så den klart får forståelsen af, hvad den skal og må.
Dens indlæringsevne fejler normalt intet, så med lidt tålmodighed kan man få en særdeles lydig og nem hund i familien.

Daglig pasning
En Westie skal børstes igennem mindst 2-3 gange om ugen, og man skal bruge en børste med stålpigge og en stålkam, men til gengæld må den aldrig komme i bad! Er den blevet godt snavset efter et mudderbad eller blot fra en travetur i skoven, kan den normalt altid børstes ren. Ønsker man at gøre lidt ekstra ud af pelsplejen, findes der »renset kridt«, som kan børstes ind i pelsen som en form for tørshampoo. Få minutter efter redes det ud, og pelsen er bare helt super.
Pelsen vokser så ca. 4-6 gange om året skal den trimmes hos en Westie-trimmer. Vælg en professionel, for en forkert behandling kan give problemer.
Ører, tænder og negle skal – som hos alle andre hunde – også passes, og det vil være en fordel at vænne hunden til et jævnligt eftersyn, hvilket man udmærket godt selv kan foretage, ligesom man selv bør kunne rense tænder på sin egen hund, klippe dens negle og dens ører. Med hensyn til tandrensningen skal jeg for god ordens skyld lige gøre opmærksom på, at jeg blot taler om for - og hjørnetænder; kindtænder lader jeg min dyrlæge klare, hvis der skulle være problemer med disse.

Generelt
Westien er et charmerende bekendtskab, den er fuld af energi, er altid oplagt til løjer, men bestemt også villig til at lære.
Populariteten har gennem en periode efter, hvad jeg har erfaret bevirket, at der har været konstateret en del indavl, hvilket giver usunde hunde med forkerte proportioner, tjavset pels og andre skavanker og skrøbeligheder.
Omend Westien er fuld af krudt, så vil jeg alligevel mene, at det er en hund som især ældre mennesker kan have stor fornøjelse af – godt nok vil den gerne have motion, og et par daglige lufteture slipper man ikke for, men en del af motionen kan opnås gennem leg indendøre. Jeg indrømmer, at det ikke er den optimale løsning, med Westien har også den fordel, at den er nem at have med på besøg eller rejser (indenrigs), idet den let kan transporteres i en håndtaske. Så rigtig god fornøjelse, hvis du ud fra foranstående mener, at en Westie skal være din næste hund.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar