onsdag den 17. september 2014

Brug af viden om genetik i avlsarbejdet


Hvad gør man, når der dukker problemer af genetisk karakter op i en
race?

Først må man finde ud af, hvordan defekten nedarves, hvis det er muligt.

Måske er lidelsens arvelige karakter allerede beskrevet, blot hos en anden race.

Hvis sygdommen er helt ukendt, kræves en del detektivarbejde, før det kan afgøres, om den er arvelig og hvordan den eventuelt nedarves. Det kan være nødvendigt at udsende spørgeskemaer, indsamle oplysninger fra alle kuld, hvor sygdommen forekommer, studere stamtavler og opstille diverse diagrammer.

Det er vigtigt ikke at drage forhastede konklusioner, fordi en bestemt hanhund f.eks. forekommer i mange af de syge hundes stamtavler.

Problemet kan ligge et andet sted, og hvis hannen her været meget brugt, forekommer hen sandsynligvis også i mange raske hundes stamtavler.

Rygter om arvelige sygdomme spredes hurtigt. Det bedste man kan gøre for sin race er, at stille materiale til rådighed for forskere med viden indenfor genetik, så problematikken kan afklares, og eventuelle bekæmpelsesprogrammer iværksættes.

Selektion mod sygdomme med autosomal recessiv nedarvning 

Listen over arvelige sygdomme med recessiv arvegang hos hunde er lang.
Den tæller f.eks:

PRA

Collie eye anomaly

Grå stær (visse typer)

Dværgvækst

Kobber toxicose og mange andre

Som tidligere beskrevet er problemet med recessive lidelser, at man kun i enkelte tilfælde kan diagnosticere bærerne. Bekæmpelsesprogrammer bør derfor tage sigte på følgende:

1. Indfør rutinetestning af alle dyr før avl. I nogle tilfælde må testen gentages f.eks. en gang om året.

2. Offentliggør resultaterne af disse tests

3. Diagnosticering af en syg hund medfører at begge forældre er bærere og derfor bør udelukkes. Hvis den syge hund her nået at få afkom, er de også bærere og bør heller ikke bruges til videre avl.

2/3 af den syge hunds kuldsøskende vil statistisk set være bærere. Da man ikke kan se hvem der er bærere og hvem der er fri, udelukkes søskende ikke rutinemæssigt.

Selektion mod sygdomme med kønsbundet nedarvning (X-bundet) Hæmofili A er den vigtigste kønsbundne sygdom hos hunde, og bruges derfor som eksempel:

1. Indfør rutinetestning af alle dyr i risikogruppen, f.eks. på baggrund af familiære relationer til kendte tilfælde.

2. Offentliggør resultaterne af disse tests.

3. Hvis man, som med Hæmofili A, kan påvise bærerne med en laboratorietest, er det naturligvis forholdsvis nemt at selektere mod sygdommen. Kan man kun påvise den syge -oftest en han - må man rutinemæssigt udelukke dennes moder og eventuelle døtre fra videre avl.
Faderen og eventuelle sønner er ikke bærere af det syge X-kromosom. I de sjældne tilfælde hvor der forekommer en syg tæve, vil den næppe leve længe nok til at få hvalpe. Skulle det alligevel ske, må begge forældre, samt evt. afkom selvfølgelig være bærere (se jpg-filen).

Selektion mod sygdomme med autosomal dominant nedarvning

Dominante sygdomme er nemmere at udrydde, fordi man ikke behøver at bekymre sig om skjulte bærere. Hvis hunden har arvet den dominante allel, vil den altid give sig til kende - dvs. hunden vil blive syg.

Alle dyr der har sygdommen, skal udelukkes fra avl. Hvis dette gøres konsekvent, vil defekten forsvinde.

Dominante defekter kan kun overleve i en population, hvis de optræder så sent i livet, at hunden allerede har været brugt i avlen, eller hvis sygdommen ikke er umiddelbart synlig.

Selektion mod sygdomme med polygen nedarvning 

Fordi disse sygdomme styres af mange gener, er bekæmpelsen et spørgsmål om at fastsætte en grænseværdi. Hvilke fænotyper vil vi acceptere som raske, og hvilke som syge. Skal grænsen for avl med hensyn til HD f.eks. ligge på C2 eller B I - det er et valg.

1. Et troværdigt system til diagnosticering af sygdommen må være tilgængeligt, og alle dyr bør testes før avl.

2. Offentliggør resultatet af disse tests

3. Udeluk de dyr fra avl, der ikke opfylder den fastsatte grænseværdi.

4. Udregn evt. indeks over forventet avlsværdi, på baggrund af resultater hos afkom, forældre eller søskende. Fastsæt ligeledes en grænseværdi for indexet.

(som hovedregel vil individer med værdier over 100 forbedre racens gennemsnit).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar